Hæderlig start på sæsonen

 

”Caissa tilsmiler engang imellem den dygtige-eller den heldige”- med denne lidt filosofiske bemærkning om skakgudindes fortræffeligheder vil jeg indlede min beretning om sæsons første kamp for A-holdet ude mod Næstved II – en kamp, som vi jo, som de fleste  nok ved, slet ikke skulle have haft lov til at spille. Forhistorien var nemlig denne: Vi var jo egentlig, efter sæsonen 2001/02 var færdigspillet, og efter to dårlige indsatser i den afsluttende puljekamp mod Vordingborg og i omkampen om nedrykningen mod Nyk.Sj.II,  rykket ned i B-rækken. Men det er så her, Caissa kommer ind i billedet: oprykker fra B-rækken var Nakskov, og da deres velkendte problemer med, at ”de gamle” i klubben ikke er særlig begejstrede for de lange køreture til udekampene i A-rækken fra Lolland, ikke ligefrem er blevet mindre det sidste års tid, gav klubben afkald på oprykningen. Turneringslederen mente så, at vi havde styrken til at begå os i A-rækken, hvorfor han, skønt Tingsted som toer i sidste års B-rækken også havde lagt billet ind,  forespurgte om vi var villige til at spille her frem for i B-rækken. Og dette tilbud var vi bestemt ikke sene til at tage imod, idet vi vurderede at B-rækken sportsligt var en ren katastrofe, idet der i de sidste par år kun har været 4-5 hold med.

Der er blevet møbleret lidt rundt på holdet i år, og det er det efter min bedste overbevisning bestemt ikke blevet dårligere af: Egon er blevet rykket op på 1.holdet i år, men som erstatning lykkedes det også at ”reaktivere” Brian, som jeg vurderede stærk nok til at kunne mønstre vores andet bræt. Og så har vi fået én af de personer på holdet, som i disse tider bringer lykken i hver klub bar ved at møde op og sige:”Her er jeg jeg, jeg kan spille skak, må jeg have lov til at være med ?” Dem har vi lykkeligvis haft tre af i år, og Uffe Christensen røg direkte ind på 3.brættet, måske noget af en satsning, vil nogle mene, men vi vurderede at Uffe nok skal blive stærkere og stærkere, i takt med at han får spillet nogle partier. Jeg håber at denne vurdering holder, og byder Uffe hjerteligt velkommen på holdet !

Lars har bebudet, at han meget gerne vil spille holdskak i år, og det er vil naturligvis meget glad for at høre, han fik tildelt 5.brættet lige efter Preben, som er vores yderst solide 4.bræt. Henning blev efter eget ønske sat på 8.bræt, mens  Frede og Knud Aage bare byttede 6.+7.bræt imellem sig.

Og således går vi en ny sæson i A-rækken i møde, en række, som jeg synes bliver stærkere og stærkere år for år, i år der således 5 1.hold iblandt de 8 deltager ! Vores mål er helt klart at undgå nedrykningen, og jeg er overbevist om at vi med vores hold har styrke til at nå den lykkebringende 6.plads. Det bliver spændende som altid, men jeg glæder mig meget til den forestående sæson !

 

Til vores første kamp havde vi fået afbud fra Preben, som skulle til to fødselsdage denne mandag, og så er det jo nok meget fornuftigt ikke at røre brikkerne om aften ! Vi havde gået Knud Eriksen med i stedet for, som røg ind på 8.bræt.

Jeg havde på forhånd udråbt kampen som ”højrisikokamp” m.h.t. at muligheden for et stort nederlag forelå, og jeg havde annonceret at jeg ville blive glad for hver eneste remis, idet Næstveds hold på papiret så ret så frygtindgydende ud. Men vi tog af sted ved godt mod, og da vi nåede frem viste det sig at de ikke havde Poul Skovsgaard med, og at deres 6.bræt var en ny spiller, de havde fået fra Sorø. Så steg humøret li´som lidt igen, og det blev endnu bedre, da Henning som den første blev færdig. Han spillede remis efter et meget lige og korrekt spillet parti.

Det første, lille drama udspillede sig herefter på 2.bræt. Her mødte Brian Jens Engelstoft, og Brian havde virkelig fat i noget, hvor han med ét eneste træk sætte ”brættet i flammer”, og med konstant mattrussel pressede han Jens virkelig meget. Men den gamle ræv tænkte meget længe, og fandt så det rigtige svar, som overlod spillerne i et meget lige spil, hvor de, måske lidt træt af det spændende forløb, tog remis. Flot gået med de sorte brikker, Brian !

Det andet, store drama, skete herefter på 8.bræt, hvor Knud havde spillet kanon ! Han havde straffet modstanderens øjensynlige bondegevinst hårdt og konsekvent i et fint kontraangreb, hvorefter han stod med et overvældende kongeangreb, hvor han havde næsten samtlige brikker med. Han skulle bare lige have spillet Sf2+, hvorefter Hvid med en konge på h1 og en dronning på d1 havde været nød til at give kvaliteten, og så havde det set rigtig godt ud for Knud, og for os. Men Knud begyndte at tænke længe, vi omkringstående kiggede lidt forundret på hinanden, og hos mig blev glæden da også til lidt tvivl, og så trak Knud…La6, som angriber tårnet på f1, men overser at Dg3 er truet af Ld6 !! Modstanderen slå naturligvis Knuds dronning, men Knud spillede ufortrødent videre, og kunne senere ikke rigtig forklare, hvad der egentlig var sket i det afgørende øjeblik.

Men Knud spillede videre, sørgede Frede for dagens første højdepunkt: i et flot ”kontraparti”, hvor Frede først stod godt, senerehen lidt tvivlsomt (han må have set det hele !), var han brudt igennem på h-linjen med dronning +tårn, og det blev afgørende ! Modstanderen (ham fra Sorø) fejlede fælt i dette svære slutspil, og så kunne Frede afslutte med fin teknik, og sidde med et tårn i overskud til sidst. Et fedt point for os, og et fint parti til dig, Frede, og tillykke med det herfra !

Lidt efter opgav Knud det håbløse foretagende, så kampen stod 2:2.

Men Lars var desværre kommet i en mere og mere håbløs situation. Jeg så ikke ret meget til dette parti, men som Lars forklarede bagefter, havde han været temmelig chanceløs, efter han havde rokeret langt. Lars kæmpede fint, men  modstanderen udbyggede sin meget bedre stilling mere og mere, og til sidst var ikke mere at stille op for Lars. Han opgav, stillingen var nu 3:2 til Næstved.

Knud Aage havde spillet fint mod den velkendte Åge Hansens Budapester Gambit, og var havnet i en materielt set lige stilling og et T+L slutspil, hvor løberne var ligefarvede. Også slutspillet så meget lige ud, problemet var bare, at Åge havde en fremskudt fribonde på d3. Stillingen var knivskarp, og så skal der altså ikke mange fejltræk til, før ens ellers  fine indsats bliver spoleret. Og det var desværre det, der skete for Knud Aage, i stedet for at spille sit tårn bagved fribonden, stillede han det på grundrækken, i den konkrete situation ikke helt ubegrundet, men alligevel fejlagtigt, og trækket afgjorde da også partiet efter ganske få træk. Det var synd, Knud Aage !

Stillingen herefter 4:2 i Næstveds favør.

Så var der bræt 1+3 tilbage. Jeg sad overfor en efterhånden gammel kending, Peder L.Larsen, vinderen af Gjøngeturnering 2002, ratingtal lidt over de 2000 og en virkelig stærk spiller ! Han havde revanche til gode, idet jeg havde banket ham i sidste runde i Mesterrækken 2000 i Næstved, hvor jeg vandt efter han havde spillet forkert i en meget lang teorivariant i Russisk. Vores parti i Gjøngeturneringen i foråret var blevet remis efter han havde stået klart bedst, så mon ikke han i dagens anledning tørstede efter denne revanche ?

Og den fik han, desværre ! Efter han for første gang i sit liv havde spillet Spansk (en temmelig aggressiv opstilling i spansk med Lb7 og Lc5), måtte jeg bruge megen tid og energi på at spille korrekt, hvorefter vi opnåede lige spil og havnede i et D+2L:D+2S-slutspil med de to løber på hans side. Godt nok stod han lidt i overkanten med sine to aktive løber, men stillingen var absolut spillelig og holdbar for mig, indtil jeg bukkede under for tidspresset, og med 10 min. tilbage overså jeg en smart kombination, som smadrede min stilling fuldstændig. 10 træk opgav jeg, Peder fik sin revanche, ”matchen” imellem os står 1½:1½, og jeg kunne virkelig se  at der altså stadig er 300 ratingpoint forskel mellem ham og mig !

Så var kampen afgjort, men Uffe sad jo stadig tilbage, og at det netop var ham der skulle stå for dagens andet højdepunkt glæder holdlederen naturligvis meget (se indledningen til artiklen !): både Uffe og Bo Munksgaard var nået til ”blitz-stadiet” i partiet, og det var sandelig ikke noget nemt slutspil, de havde på brættet ! Begge spiller havde langt fremskudte fribønder i et T+S:T:L slutspil, og begge tårnene var lige aktive på modstanderens grundrække ! Umiddelbart så det godt ud for Uffe, som havde en lidt farligere fribonde, men ved lidt passivt spil ville kunne Bo nok godt kunne holde det, lød min vurdering. Men Bo ville det anderledes: han satsede i en fast overbevisning om at han stod bedst og gik på bonderøv på Uffes kongefløj, og det skulle han bestemt ikke havde gjort ! Konsekvent viste Uffe, at hans tårn bare kunne rydde forvandlingsfeltet for bonden, hvorefter bonden bare gik ned, alt imens tårnet holdt godt styr på Bos fribønder. At Uffe så også fik lov til at satte mat, satte bare kronen på værket ! Godt overblik i en vanskelig situation –og så i den første holdkamp i 20 år, som Uffe fortalte inden kampen !-, og rigtig godt spillet til sidst, Uffe, tillykke med sejren herfra !

I analysen efter kampen viste det sig så, at Bo længe havde stået bedst i partiet, og at han mindst to gange havde misset en nærmest gevinstbringende fortsættelse, men det mindsker bestemt ikke helhedsindtrykket af Uffes spil, nærmest tværtimod ! Det skal nok gå med det 3 bræt !

Slutresultat: 5:3 til Næstved med følgende enkeltresultater:

 

                                            Næstved II       5 - 3       Præstø II

 

                                            Peder L.Larsen   1:0      Thomas Wesche

                                            Jens Engelstoft   ½:½    Brian Nielsen

                                            Bo Munksgård    0:1      Uffe Christensen

                                            John Hansen       1:0      Lars Olsen

                                            Aage Hansen      1:0       Knud A.Fønss

                                            Ole Stahl             0:1      Frede Rasmussen

                                            Helge Hansen    ½:½     Henning Jensen

                                            Per Rasmussen   1:0       Knud Eriksen

 

 

Man må sige, at vi gjorde det forholdsvis godt i Næstved. Selvfølgelig er det da aldrig rart med et nederlag, men et 3:5 mod et godt Næstved hold er tilfredsstillende, og så havde vi endda chancen til mere ! Nu gælder det bare om at fastholde de gode takter i vores næste kamp hjemme mod Maribo I på mandag, en kamp der under ingen omstændigheder må tabes og helst vindes knebent. Vi får se, men kampen i Næstved, som i øvrigt blev spillet i en meget venskabelig og fin atmosfære, gav efter min mening et løft til holdet og forhåbninger til mere.

 

Thomas