Endnu
et vellykket Uetze besøg
Venskabsforbindelsen
med vores tyske venner fra Uetze er for mig en af hjørnestenene af det sociale
liv i vores klub. Og det synes jeg ikke kun fordi jeg kommer dernede fra, og
fordi SC Uetze var min første skakklub, dengang i starten af 80-erne…nej, jeg
mener at denne venskabsforbindelse er en ganske glimrende ting, fordi den giver
klubbens medlemmer mulighed for at være samlet på en helt anden måde end til de
almindelige klubaftener, nemlig helst over en hel weekend. Dette giver mange
gange en anden og dejlig form for sammenhold i klubben, idet man er samlet over
flere dage og dermed får mulighed for at komme tættere på hinanden og lære
hinanden meget bedre at kende, og det er jo bare dejligt ! Desuden giver
venskabsforbindelsen mulighed for at lære helt andre, tyske skakspillere at
kende og prøve kræfterne med dem, og sidst, men så absolut ikke mindst, har vi,
der har været med til arrangementerne og turene de sidste mange år, oplevet så
mange sjove, spændende, inspirerende og interessante ting under de her
samkomsterne med tyskerne, at vi håber at denne venskabsforbindelse vil bestå i
mange, mange år fremover !
Vi
passer utroligt godt sammen, vore tyske skakvenner og os, både hvad angår væsen
og skakstyrke, og dette gør at besøgene altid har været præget af en meget
harmonisk og glad stemning. Der bliver grinet og pjattet på tværs af sprog og
herkomst, og dette uanset om man lige har vundet eller tabt, men seriøsiteten
indfinder sig dog sådan nogenlunde, når de to faste konkurrencer skal løbe af
stabelen: lynturnering fredag og holdkamp lørdag. Lynturneringen er dog for de
fleste af os altid en lidt hård nød at knække, idet det efter måske lidt
arbejde om formiddagen og den efterfølgende rejse syd- eller nordpå kan være
lidt svart at koncentrere sig på de til tider 17-21 lynpartier, sådan en fredag
aften kan byde på ! Og holdturneringen fremkalder altid denne her velkendte,
dejlige konkurrencementalitet: vi vil naturligvis meget nødig tabe til
vennerne, fordi man jo i hvert fald ikke er dårligere end dem fra ”Deutschland”
el. ”Dänemark”…
Besøgene
forløber altid efter det samme programskema: ankomst fredag eftermiddag,
aftensmad od derefter lynturnering. Lørdag formiddag tager vi på tur, der er
altid en udflugt til en seværdighed eller andet interessant, sidste år i Uetze
var vi f.eks. til en fodbold bundeliga kamp i Wolfsburg ! Bagefter er der som
regel holdkamp, efterfulgt af aftensmaden og hygge, som som regel udmønter sig
i en masse skak og skaklege. Søndag til middag rejser man så hjem igen, og når
vi gør det er vi som regel mæt af oplevelser og tyske pølser og dejlig tysk øl…
I
år var det så vores tur til at arrangere den 17. sammenkomst i træk i
venskabsforbindelsen, og når det er vores tur foregår det hele på Allerslev Gl.
Skole, som er et fint og meget passende sted til sådan et arrangement ! Det var
Torben og undertegnede der stod for organisationen, og vi fik hurtigt sved på
panden: undertegnede havde været lidt sent ud med indbydelsen til tyskerne, og
da det endelig stod fast at besøget skulle foregå i den sidste weekend i
september var der kun 14 dage tilbage at samle trådene i ! Men vi er jo
efterhånden erfarne organisationsfolk, og til sidst faldt det hele igen i hak,
og vi fik også igen al den hjælp vi havde brug for fra de dejlige folk der
plejer at være med til det hele – og mange tak for det herfra, det var igen
meget dejligt at opleve ! Og som ”ekstra
bonus” havde vores gamle medlem og klubmester
Vi
var klar med det hele kl.16.00, som var det forventede ankomsttidspunkt, men
det var tyskerne altså bare ikke: ringede og fortalte at de havde siddet i køer
på motorvejen næsten hele tiden og især i Hamburg, lige nu sad de fast i en kø
ved Lübeck og de vil nok først være der ved 18.00 tiden ! De kom så ved 17.30
tiden (tyskerne kan altså køre stærkt når det er kræves !),
og så kunne vi byde 7 tyskere velkommen til Præstø/Allerslev:
Torben
og Erik var godt med i toppen, men måtte bukke under da der manglede ca. 5
partier. Så der var der fra vores side kun Claus tilbage, som var med helt
fremme indtil de to sidste partier, men så tabte han det næstsidste ! Dette
betød at Uetzes stærkeste spiller, Matthias Dämmig, var et halvt point foran
inden det sidste parti, hvor han skulle møde Uetzes ”Nestor” og en af
grundlæggerne af klubben dernede, Herbert. Nu tæller Herbert ikke just til deres
stærkeste spillere, men alligevel endt partiet nærmest mirakuløst remis !
Hvordan det gik til var der ikke ret mange der havde set, men dette betød at
Matthias og Claus, som havde vundet det sidste parti, endte begge på 16 point –
og dette betød omkamp ! ”Bedst af tre”, og det første, som undertegnede ikke så
da der også skulle vaskes op, gik til Matthias ! Men det andet parti vandt
Claus efter en fejlvurdering af slutspillet af Matthias, og det tredje
omkampsparti blev dramatisk: Claus kom hurtigt til at stå halvskidt, men da han
så stod helt skidt foretog Matthias en mærkelig manøvre med to tårne på Claus’
bagerste række, og dette gav Claus modchancer, og som den klassemand Claus nu
engang er fik han udnyttet dem og til sidst omsat til klar gevinst – Lynmester
2006 efter sejr i omkamp på 2:1 blev altså
Morten,
Torben og undertegnede havde denne weekend overnattende gæster, og efter vore
tyske venner havde fået at vide hvem de skulle følge med blev der slukket &
lukket for denne fredag på Allerslev Gl. Skole. Hos undertegnede fortsatte
snakken frem til kl. 2.30, men så var alle også trætte…
Næste
dag var der blevet aftalt mødetid kl.10.30 hos Morten i Bårse, og da vi ankom
var man allerede godt i gang med dagens første lynpartier – nogen kan
simpelthen ikke få nok !
I
Mogenstrup mødtes vi med Torben og ”hans” tyskere, og så gik turen ellers til
vores udflugtsmål – Vikingemuseet i Trelleborg, som vi havde bestemt os for i
”skarp konkurrence ” med Middelaldercentret i Nyk.F., fordi Trelleborg i løbet
af vore forberedelser havde annonceret med en demonstration af Ølbrygning netop
denne dag ! Men desværre blev denne demonstration ”pillet af plakaten” igen
ugen inden tyskerne ankom, og det skulle så blive optakten til en, ikke kun
efter undertegnendes mening, noget skuffende tur op i det Vestsjællandske ! Der
var rigtigt langt at køre, og når der så slet ingen demonstrationer el.
opvisninger er som denne lørdag, ja så står omkostningerne desværre ikke rigtig
i relation til det man kan opleve deroppe. Men helt skidt var det altså ikke:
plancherne var rigtig gode og også på tysk og forklarede meget godt om borgen
og dens opbygning, og vandreturen på museets område var da også fin.
Udstillingen om borgens tilblivelse + opbygning samt hele vikingetiden var flot,
og så var der selvfølgelig Claus Hansens frokostsandwiches, som vi, sammen med
de medbragte drikkevarer, nød ved et langt bord indenfor, da der lige kom et
tordenvejr forbi og gjorde udendørsspisningen umulig… Igen i år havde Claus
& konen tilbudt deres assistance ved at fremstille disse virkelig
fremragende sandwiches, som jo fik premiere ”under broen” (den store bro, altså
!) ved tyskernes sidste besøg for to år siden, og som også denne gang var
enormt velsmagende og veltillavede, til stor nydelse for både vore gæster og os
! Dette er en virkelig glimrende initiativ, Claus & konen her har fundet
på, og vil benytte lejligheden til endnu en gang at sige ”TUSIND TAK” for
herlig mad, Claus – og hils endelig konen derhjemme, vi er virkelig glade for
at have ”jer” med i vores klub på denne dejlige måde !
Sidst
under måltidet spurgte tyskerne hvornår holdkampen skulle spilles, og da vi
fortalte dem at den var planlagt til ca.kl.20, kom de med en meget bedre ide:
hvorfor ikke spille den lige når vi kom hjem fra Trelleborg, frem for lige
efter aftensmaden, hvor vi alle sammen ville være alt for mætte og udkørte, nu
var da meget mere frisk på at spille de ”alvorlige” partier ! Og som sagt så
gjort, efter at Erik lige var blevet kontaktet for at høre om han var klar til
at spille kl.16 sagde vi ok for forslaget – og så skal jeg ellers love for at
tyskerne skulle holde taktikmøde ! Lige et kvarters tid på parkeringspladsen
inden vi skulle køre deroppefra blev der snakket om hvad den mest optimale
holdopstilling ville være for dem – hvis de vidste hvad der ventede dem kunne
vi lige så godt være kørt med det samme…
Efter
ca. 2,5 timers varighed var et noget skuffende besøg i Hejninge vest for
Slagelse slut, og vi begav os igen på køreturen på en times varighed, som dog
også havde en fordel: der var rigt mulighed for at vise vore gæster vores
skønne landskab, og det er da også en god ting ! Vel ankommet til Gl. Skole i
Allerslev, skulle der lige de sidste detaljer omkring aftensmaden på plads og
endnu en af de dejlige ”kagegaver” skulle hentes derhjemme – vi har i løbet af
weekenden kunne nyde en ”Dansk-tysk kage” og en ”Skak chokoladekage” samt en
del andre kager, alle var lækre og dejlige at se på, og Torben og undertegnede
siger mange tak for indsatsen hos vore dygtige og fantasifulde ”hobbybagere” ! Men
så kunne vi også komme i gang med det ”vi var kommet for”, og
holdopstillingerne til ”Kampen om den anden pokal” blev bekendtgjort og kom til
se således ud:
1)
Torben – Matthias Dämmig 2) Morten – Andreas Graetsch
3) Claus – Frank Sojka 4)
Thomas – Hinnerk Busch
5) Erik – Jürgen Bublitz 6)
Lars – Helmuth Gehrecke
7) Knud E. – Herbert Haarstrick
Hos
os følte Morten sig helt ude af form, Torben fik derfor “fornøjelsen” at møde
Matthias, og hos tyskerne havde vi forventet Jürgen et par brætter længere
fremme. Vi spillede med 2 timer til hele partiet som forberedelse til vores nye
sæson, hvor denne nye tid vil blive indført, og hvad undertegnedes mening om
denne ændring er vil komme frem i et senere holdskakreferat…
Jeg
må beklageligvis meddele at jeg ikke så ret meget af de andre partier, da jeg
også havde en fodboldkamp at passe – ”mit” hold spillede en vigtig kamp i Mern
som jeg var nødt til at holde mig underrettet om, desuden krævede mit eget
parti en del opmærksomhed, og den dejlige kage skulle jo også prøvesmages i ro
og mag, så…
Men
det jeg så fik mig ret hurtigt overbevist om at vi ville vinde kampen meget
sikkert og stort, det var kun i den første time at kampen stod nogenlunde lige,
men så gik det altså også bare stærkt ! Torben fik ret hurtigt erobret en sund
merbonde på b2 og spillede herefter en meget sikker sejr hjem – efter hans eget
udsagn spillede han bare et rigtigt godt parti mod stærke Matthias, og når han
siger det må vi tro på at han ganske enkelt spillede dagens bedste parti !
Morten havde ikke ret meget efter åbningen, men lige pludselig bukkede Andreas
en bonde, og så var det bare et spørgsmål om tid før Morten havde kørt en lige
så sikker sejr i hus. På bræt 3 havde Frank valgt den kendte tyske taktik ”Hau-alles-weg-und-mach-schnell-Remis” (prøv at
oversatte selv eller spørg mig i klubben !), åbenbart lidt af frygt for Claus
taktiske evner, men det var andet jo selvfølgelig lige så håbløst – de endte
hurtigt i et dobbelt tårn slutspil, hvor vores mand, efter at have åbnet
h-linien, effektivt viste at den hvide stilling var blevet alt for passiv og
håbløs. Sikker sejr til stærke Claus, og så var det Knuds tur til at brillere:
tyskernes holdleder Frank var kommet hen til mig og sagde, at nu ”begyndte
Herbert at spille grisk igen”, tålmodighed er åbenbart ikke helt Herberts
stærke side, og når der så skal ske noget er forudberegningerne ikke altid helt
på plads – Knud vandt en officer og sejrede meget sikkert efter ca. to timers
spil. Erik stod rigtig godt med sort i en sicilianer, og et godt pres på
dronningefløjen førte til at Jürgen mistede oversigten og en løber, og på
nabobrættet lykkedes det for Lars at afvikle en dårligere stilling til et
slutspil med uligefarvede løbere og en klar remis efter at Helmuth åbenbart
missede en ”gylden chance” undervejs.
Vi
kom således meget hurtigt foran med 3:0 efter sejre til Torben, Knud og Morten,
og det fik mig til at spille lidt griskt: jeg havde opnået en lille fordel
efter åbningen, og da jeg så øjnede chancen for at spille ”sjov skak” gjorde
jeg det – ofrede ukorrekt en springer på f7 for et meget uklart angreb, men
Hinnerk ofrede omgående tilbage og fik en meget fordelagtig stilling, og så
kunne jeg kun med det yderste af neglene redde en remis hjem, også fordi vi
begge to var ved at løbe tør for tid til sidst !
Vi
var de sidste der blev færdige, og så stod det klart at vi havde vundet kampen
med hele 6:1 ! Det var jo bare skønt – pokalen var hjemme igen efter sidste års
forsmædelige nederlag i Uetze, og så kunne øllene altså nydes endnu mere !
Tyskerne hang noget med næbbet efter de store tæsk de lige have fået men fik
dog hurtigt deres gode humør igen, især da vi umiddelbart efter matchen skulle
have Torbens og Hennings dejlige aftensmad: rigtig dejlig og mør oksesteg fra
Weberen med rødvinssauce og hele molevitten til ! Det
var altså bare så lækkert, og således styrket på den helt rigtige måde gik vi
over til den rigtig hyggelige del af aftenen ! Tyskerne har altid en kasse af
deres herlige øl med når de besøger os, og traditionen skulle naturligvis også
holdes i hævd denne gang. Den kom på bordet, og så stod den ellers igen på en
masse snak, skak og øl ! Men ca. kl.0.45 kunne det altså ikke rigtigt nytte
noget længere, når først brikkerne ikke kan flyttes rundt på en ordentlig måde
længere kan man lige så godt køre hjem, og det gjorde vi så…
Næste
dag kunne vi sove lidt længere, da vi først skulle mødes ved 10.30-11.00 tiden.
Torben benyttede lejligheden til at vise sine gæster Præstø med den gamle bydel
og havnen, og da vi så mødtes alle sammen i Allerslev stod den på et par
lynpartier, inden vi tog afsked med hinanden – tyskerne tog hjem og havde for
øvrigt en meget bedre tur hjem end herop, der var ingen problemer overhovedet,
og vi skulle i gang med at rydde op og gøre rent. Og søndag eftermiddag ved
15-tiden var det hele overstået igen for denne gang…
Endnu
et meget vellykket besøg fra vore tyske venner er forbi – vi har nydt det, og
tyskerne synes også at have haft det rigtigt godt og fornøjeligt hos os igen,
vi mener bestemt at vi endnu engang kan være ganske tilfredse med og stolte
over arrangementets forløb ! Også økonomisk har det været ganske udmærket,
overskuddet på ca. 1.600,-kr. skal anvendes til næste års tur til Tyskland, så
omkostningerne for hver enkelt deltager bliver så lave som muligt.
Torben
og undertegnede vil meget gerne sige TUSIND TAK til alle dem der har deltaget
og hjulpet til i løbet af weekenden, det har været en fornøjelse, og så håber
vi naturligvis på at så mange som overhovedet muligt vil være med på turen til
Uetze til næste år.
Thomas