Broturnering 2001-2002

 

Så var det atter tid til den årlige broturnering mellem Møn, Nord Falster, Vordingborg & Præstø. Denne gang var det Præstø’s tur til at arrangere den. Normalt bliver den afviklet d.28/12 hvert år. Der var ikke så mange tilmeldte, som man havde kunne ønske sig. Problemet var, at det var en hverdag, og mange har stadig jule- og nytårstravlt. Der var 15 tilmeldte til denne dag. Møn ringede afbud pga. vejrudsigten dagen i forvejen. Der blev lovet en masse sne, så turen tilbage til Møn ville måske blive meget besværlig. Jeg fik ringet afbud til de andre klubber og vores medlemmer.

Jeg syntes det var lidt ærgerligt, at vi havde svært ved at få flere deltagere med i turneringen. Så kiggede jeg lidt i kalenderen og fandt ud af, at den første søndag hvert år er ledig. Holdturneringen starter først i uge 2 og søndagene herefter afvikles LF Mesterskabet. Hvorfor ikke flytte arrangementet til den første søndag i det nye år? Jeg ringede rundt og de andre var med på ide’en. Der blev i alt tilmeldt 29 deltagere, hvor 2 faldt fra. De 27 spillere var fordelt således. Præstø 11, Vordingborg 6, Nordfalster 6 & Møn 4. Vi kunne måske have været flere, hvis jeg havde været tidligere ude. Men en flot redning af et aflyst arrangement, synes jeg selv *S*.

 

Resultatet blev således:

 

  1. Præstø                     60,6 %           20,0 point i 33 partier
  2. Vordingborg            58,3 %           10,5 point i 18 partier
  3. Nordfalster              47,2 %             8,5 point i 18 partier
  4. Møn                        25,0 %             3,0 point i 12 partier

 

Præstø vandt knebent foran Vordingborg. Det hele drejede sig om et halvt point. Spænding til det sidste. Af personlige resultater kan nævnes at Morten F. Jensen (1), Mogens Nielsen (1) & Steen Jacobsen (2) fik 3 point. Næste gang er det Vordingborg’s tur til at stå for arrangementet, og jeg har forslået det afvikles søndag d.5/1-03 kl.: 12.00.

 

Morten F. Jensen

Præstø Skakklub